Er du klar til et gearskift?
Ejner Hessel er en af landets største bilforhandlere og serviceorganisationer. Vi forhandler og servicerer Mercedes-Benz, Renault, Dacia og Ford – lige fra små el-biler til tunge, komplicerede lastbiler.
Hos Hessel elsker vi at uddanne mennesker, og bilbranchen åbner heldigvis op for mange forskellige uddannelser og jobtyper! Vi har de tekniske uddannelser, der kan give job i branchen, f.eks. mekanikere, pladesmede, autoteknologer og it-elever. Derudover har vi biløkonomer, salgstrainees, kontorelever samt reservedels- og eftermarkedselever. Vi uddanner med stolthed både mænd og kvinder – altid med målet om at skabe egne medarbejdere til fremtiden.
Bilbranchen er i rivende udvikling. Skal du være en del af Hessel-holdet?
MØD ANNI, NIKOLAJ, MUSTAPHA OG DE ANDRE
Få et indblik i hverdagen hos vores Hessel-ambassadører – og oplev hvordan det er at arbejde i bilbranchen. Du kan bl.a. høre mere om hvordan, det er at være mekanikerlærling, kundemodtager og diagnosetekniker og hvilke andre muligheder, der er for videreuddannelse hos Hessel.
SALGSTRAINEE HOS EJNER HESSEL
Som salgstrainee hos Ejner Hessel kommer du i et udfordrende og attraktivt trainee-forløb over 2 år, hvor du får muligheden for at prøve kræfter med alle facetter i salgsprocessen. Sideløbende med din praktiske uddannelse i showroomet vil du gennemføre Bilbranchens ”Bilsælger-uddannelse” ved Business College Syd i Mommark i Sønderborg. Skoleforløbet tager 40 dage fordelt på 8 moduler.
For at blive taget i betragtning har du sikkert gennemført HG2/HHX samt en praktisk handelsuddannelse fra detailhandlen. Alternativt har du taget en bachelor/kortere videregående handelsuddannelse såsom HA eller Markedsføringsøkonom og har nu blod på tanden for at få en ”salgschance” i bilbranchen? Du har således ikke nødvendigvis kendskab til branchen. I stedet har du erfaring med salg og service - og formår altid at møde kunderne med et smil.
Er du interesseret i en fremtid som bilsælger, så tilmeld dig jobagenten nedenfor. Så får du besked, når vi slår en trainee-stilling op. Vi opretter typisk 4-5 traineestillinger om året.
Har du spørgsmål til trainee-stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte os på Facebook: Ejner Hessel - Din Fremtid
SKRIV TIL OS
Ledige elevpladser hos Ejner Hessel
Har du gennemført eller er i gang med grundforløbet på en erhvervsskole eller handelsskole, og er du klar til at bruge dig selv, dit hoved og dine hænder? Så er vi til gengæld klar med nye, spændende udfordringer og muligheden for at udvikle dig og dine kompetencer.
Her kan du se hvilke ledige elev- og lærlingepladser hos Ejner Hessel lige nu:
Er du ikke helt sikker på, hvilken vej du skal gå?
Så tøv ikke. Du har nemlig mulighed for at komme i erhvervspraktik hos Ejner Hessel, hvor du kan stifte bekendtskab med arbejdet på et af vores mange værksteder rundt om i landet. På værkstedet kan du både blive introduceret til arbejdet som pladesmed, klargører, personbils-, varebils- og lastbilsmekaniker. Her vil du omgås uddannede mekanikere og unge lærlinge, som netop er i gang med deres uddannelse. Du får derfor de perfekte rammer og en unik chance for at finde ud af, om arbejdet som mekaniker er noget for dig.
Hvis du ønsker at ansøge om en praktikplads, skal du blot udfylde formularen, hvor du nævner hvilken stilling og afdeling, som du ønsker at komme i praktik hos.
ANSØG UOPFORDRET
GØR NOGET VED DIN FREMTID. FØLG OS PÅ FACEBOOK.
På Facebook kan du holde dig opdateret omkring, hvad der sker hos Ejner Hessel, når det handler om uddannelse og praktik. Du kan se, når vi har ledige elevpladser, og blive inviteret til arrangementer, deltage i konkurrencer og meget mere.